Officielt siden fredag 1. marts 2002 til Torsdag 09. februar 2012

Ministeriets historie

  • Bookmark and Share
Foto fra IDEMINISTERIETs åbning 1. marts 2002 Foto fra IDEMINISTERIETs åbning 1. marts 2002

1. marts 2002 fik Forskningsministeriet i Bredgade i København en ny og uventet nabo - Idéministeriet.

Interview med Vilhelm Kruse, medstifter af Idéministeriet.

En butik hvor de forærer idéerne væk. Det lød næsten for godt til at være sandt. men det var hvad verdens første Idéministerium gjorde, da det så dagens lys i 2002.

Her er historien om hvordan Idéministeriet blev til og hvordan det er blevet til hvad det er i dag: Danmarks førende facilitator af vækst gennem innovation, udvikling og forandring.

Den spæde start.

Idéen bag IDEMINISTERIET blev udklækket en efterårsdag i 2001. De tre kolleger og venner Dent-de-lion du Midi, Ole Kragh Møller og Vilhelm Kruse - på en gåtur gennem København - gik og brainstormede på hvordan de kunne få flere forretningsidéer ud i livet med mindre bøvl.

"Vi arbejde på det tidspunkt med at starte virksomheder op i en organisation tilknyttet LEGO," fortæller Vilhelm Kruse og fortsætter: "Selv om vi potentielt havde en kæmpe pengetank i ryggen, så var det overraskende at opleve, hvor svag idékulturen var i Danmark på det tidspunkt".

I Bredgade kom de forbi et tomt butikslokale lige ved siden af Videnskabsministeriet og idéen til Idéministeriet blev født.

"Idéen var jo oplagt og vi var ikke i tvivl om at Idéministeriet var en go' idé, men hvad den sådan nærmere gik ud på var der ingen af os der vidste," fortæller Vilhelm Kruse. Dette skulle senere vise sig at blive ministeriets arkilleshæl.

En pressemeddelelse og en reception senere og Idéministeriet var en realitet. (Link til den oprindelige pressemeddelelse i PDF format) 

"Idéministeriet var egentlig kun en konceptuel idé - en drøm om at sætte idéerne fri - men pludselig var det også succes i den virkelige verden," forklarer Vilhelm og fortsætter: "Posten afleverede Videnskabsministeriets pakker til os, turister tog billeder og fortalte begejstrede at sådan et ministerium ville de også have i deres land, og pressen gav os omtale for millioner. Alle syntes simpelthen bare det var en fed idé. Der var enddog et af de rigtige ministerier der tilbød os at låne en af deres medarbejdere."

"Projektet kostede mig hele min opsparing og får de penge fik jeg lov til at sidde uden løn og guide hundredevis af ivrige iværksættere og idéindehavere videre med deres idéer. Det endte med at være et dybt idealistisk projekt, men den viden vi fik i Idéministeriet kan ikke købes for penge eller læres på universitet". 

Ca. 500 gratis Idékonsultationer senere og stadig uden produkter på hylden, som kunne sælges for rigtige penge var pengekassen tom, og Idéministeriet måtte lukke kontoret i Bredgade.

Vilhelm Kruse fortæller: "Det var aldrig været tanken at Idéministeriet skulle være non-profit, men da først toget kørte formåede vi ikke at sadle om. Jeg tror måske i virkeligheden vi havde det for sjovt".

I sommeren 2010 har Vilhelm Kruse taget tanken op igen.

"Det er finanskrisen der har animeret mig til at starte Idéministeriet op igen," fortæller Vilhelm Kruse, der er på vej tilbage til Danmark efter et ophold i Spanien som vejleder og coach i personlig åndelig udvikling.

"Samfundet tørster som aldrig før efter nytænkning, kreativitet og innovation - det er nøjagtig hvad Idéministeriet kan facilitere. Der er masser og idérigdom og virkelyst ude i samfundet og på arbejdspladserne. Men der er behov for nogen som kan facilitere innovationsprocessen. Hjælpe virksomhederne og den enkelte medarbejer til at den gode idé kan blive til innovation".

Idag er Idéministeriet meget mere konkret og har produkter på hylden.

"Før var Idéministeriet en go' idé - nu er det også et godt og nødvendigt produkt," siger Vilhelm Kruse og forsætter: "Idéministeriet er Danmarks førende facilitator af vækst gennem innovation, udvikling og forandring. Vi kan coache alle til succes med nye idéer. Og det er nøjagtigt hvad Danmark har brug for nu".

Genåbning af Idéministeriet uden limousiner og Den Kongelige Livgarde.

"Nu smøger vi ærmerne op og tager det lange seje træk," siger Vilhelm Kruse - Danmarks siddende "Idéminister" og første Innovations Coach.

"Det kræver en vis klangbund, eller modenhed at arbejde med mennesker og virksomheder i en forandrings- og udviklingsproces," forklarer Vilhelm Kruse og aflutter: "Idéministeriet er blevet voksent og det er jeg også".

Idéministeriet tilbyder coaching på vejen fra igennem personlig og erhvervsmæssig innovation og forandringsprocesser.

Ligeledes tilbyder Idéministeriet kurser i innovationsledelse med fokus på hvordan man skaber og vedligeholder et miljø hvor idérigdommen blomster og medarbejderne tager ansvar for innovation.

Læs mere om IDEMINISTERIETs serviceydelser

 

Sidst ændret den Torsdag, 08. Juli 2010 14:44

Tilføj kommentar


Kort fortalt

IDEMINISTERIET åbnedes for offentligheden første gang. 1. marts 2002 i Bredgade i København.

Med tilbud om gratis Idékonsultationer og løftet om at fremme idékulturen i Danmark blev Idéministeriet omgående en success.

Motiveret af finanskrisen og samfundets efterspørgsel efter innovation og vækst har IDEMINISTERIET i sommeren 2010 endnu engang slået dørene op.

Denne gang med mere fokus på håndgribelige serviceydelser som kan facilitere erhvervslivet og samfundet til succes med innvation.

Har du fundet en tyrkfejl?
(Vi har brug for din hjælp)

Sådan bygger man et ministerium

Historien om IDEMINISTERIETs åbning fortalt i billeder. (Klik på billederne for at se dem i større format)

Lej en tom butik i Bredgade

1. Lej en tom butik i Bredgade

Dansk kontorhygge

1. Indret et kontor i baglokalet. Sørg for at gøre det hyggeligt.

Byg en papmodel

2. Lav et indretningsforslag. Helst et der er meget svært at bygge - det er sjovest.

Tag arbejdstøjet på

3. Byg en papmodel

bredgade-V_1_1_180

4. Tag arbejdstøjet på

Husk detaljerne

5. Husk detaljerne

ndbyd til reception

6. Indbyd til reception

Husk at invitere pressen med

7. Husk at invitere pressen med

bog Den Kongelige Livgarde

8. ... og Den Kongelige Livgarde